Tank diesel

Dieseltank lige ved havnekontoret

Som mange nok har bemærket og afprøvet har vi fået en ny dieselstander og sælger nu GTL Fuel af mærket SHELL. GTL står for Gas-To-Liquids. Det er et flydende brændstof til dieseldrevne motorer som bliver fremstillet af naturgas i stedet for råolie. GTL brænder renere og udleder langt færre skadelige stoffer og mindre røg. Der kan nu tankes hele døgnet, da standeren er udstyret med en betalingsterminal, der accepterer stort set alle slags betalings- og kreditkort. Har du ikke noget kort ved hånden kan vi indenfor havnekontorets åbningstider sørge for tankningen med betaling på havnekontoret. Prisen på diesel afhænger af vore indkøbspriser, men vi tilbyder altid kvantumsrabat.
Vores tankstation ligger centralt på Marina Minde lige udenfor havnekontoret.